Lena Bjørn
Story Telling er en genial måde at formidle personlige og faglige budskaber.
Story Works
Lena Bjørn
Lena Bjørn
Story Works

Sådan arbejder jeg

Jeg arbejder i to spor:

 

Storytelling i processer
Her er det deltagerne  selv der fortæller.
Historier fra dagligdagen om kerneopgaverne,historier om udfordringer, højdepunkter, vanskeligheder og glæder – alt efter hvad temaet for arbejdet er .
Historierne skaber refleksion, understøtter den relationelle koordinering og kalder på både eftertænksomhed og et godt grin.

 

Storytelling i kommunikation.
Som leder er det vigtigt at du kan fortælle de historier, der styrker virksomheden både internt og eksternt.
Men også andre, f.eks. TR og AMR, er vigtige ambassadører for virksomheden. Med den rigtige historier kan du/ I motivere, engagere og skabe forståelse.
Jeg holder interne kurser og laver individuel “storycoaching”
Jeg holder også oplæg – med involvering – på konferencer og seminarer.

 

 

Her er nogle der fortæller en historie fra deres eget liv

Carsten Jensens takketale i anledning af læsernes bogpris 2016

fortaeller1

TED Talk med advokat Bryan Stevenson (social justice activist)

fortaeller2

Steve Jobs ved graduation på Stanford University

fortaeller3

Lena fortæller om sit arbejde

At synliggøre det usynlige

Historiefortælling – en investering i Social Kapital

Historiefortælling og kulturforandring

Jeg og mit firma bor på Samsø og har det godt

CV for Lena Bjørn

Story Works 2009 – – –

Driver virksomheden Story Works.
Arbejder med Storytelling i processer og kurser i en lang række private og offentlige virksomheder.
(se cases og referencer)

Forumteater

Skrevet og instrueret forumteater forløb for pårørende til folk med senhjerneskader – 2014

(i samarbejde med Serendip og Center for Hjerneskade)

 

Film

Manuskript til to træningsfilm for Ældre Handikapforvaltningen i Odense Kommune 2015
Manuskript til film om sikkerhed for Rockwool 2013

 

2009 Starter eget firma Story Works

 

Dacapo Teatret 1995 – 2009

Medstifter af konsulentfirmaet Dacapo Teatret, sammen med Lone Thellesen 1995
Kunstnerisk leder I Dacapo Teatret 2000 – 2002

Dramatiker på større forestillinger:

Viljer og Vaner
Om personalepolitik 1996

Forandring Fryder (sammen med Preben Friis) 1996
Om nye lederroller og uddelegering af ansvar

Hvor der er hjerterum
Om det rummelige arbejdsmarked 1999

Jeg bærer med smil
Om arbejdsmiljø i sundhedssektoren 2001

Storytelling aktiviteter i Dacapo (udpluk)

Artikel i “Ledelse i dag” April 2002: Lad historierne arbejde 2002

Deltager og underviser på “Art and Business conference” Borl Slovenien 2000 – 2002
Medvirket i “Apropos” Danmarks Radio, “Storytelling i virksomheder” 2006

Udvikler, underviser og medforfatter på “Hans Christian Andersen Meeting and
Conference Concept” 2006

Oplæg for “The Change Leaders” – Oxford Said Business School 2006
Kurser i Storytelling

Arbejdet 3 måneder i Sydafrika med sydafrikansk konsulent omkring “Storytelling
In organisations” 1999
2 Kurser i “Storytelling In organisations” i England 1997 og 1998
Studiebesøg i Boston Storytelling Society 1996
Kursus i historiefortælling med Vigga Bro 1995
Kursus i historiefortælling med Ulf Ärnstrøm 1995
Arbejde i udlandet
Udsendt for CKU til Afghanistan som forumteater underviser 1måned 2010
Udsendt for CKU til Afghanistan som forumteater underviser 1 måned 2009
Udsendt 6 måneder for MS til Uganda som forumteater underviser 2007
Udsendt 6 måneder for MS til Uganda som forumteater underviser 2003
CKU støttet projekt om Forumteater i Ghana 1 måned 2005
Arbejde som skuespiller og instruktør
Modtaget LO’s kulturpris 1994 (sammen med 3 andre for arbejdet nævnt nedenfor)
Skrevet og instrueret 4 forum forestillinger om bl.a. psykisk arbejdsmiljø 1991 – 1994
Skrevet, instrueret og produceret 15 forskellige egnsspil. 5 af dem med over
100 medvirkende 1980 – 1996
Skuespiller og instruktør for forskellige teatre, heriblandt Teatret Skægspire, Fair Play og Gadesjakket 1987 – 1995
Ansat som skuespiller i teatret “Masken” Nykøbing Falster 1983 – 1987

 

Uddannelse
Coach uddannelse (certificeret Grow 2 coach) 2008 – 2009
Kursus i systemisk coaching 2006
Hovedfag i Dramaturgi v/ Århus universitet 1981
Studentereksamen 1972

CV fortællinger

Engang havde hendes storebror haft et mikroskop med hjem og de havde for sjov skyld lagt et stykke gammelt ost ind under og set, at osten var et myldrende liv. Siden da havde hun gået i en stor bue uden om osteskabet nede i kælderen når hun hentede sodavand dernede, for det var hendes arbejde.Lisså snart hun kom hjem fra skole løb hun ud i butikken. Butikken var som en hule lavet af ting. Der var varer på alle vægge, der var skuffer med mel og gryn og tesukker og gule ærter, der var isenkram under loftet, og spande og malkeskamler og gummistøvler.Butikken var byens ubestridte centrum, ja nærmest verdens navle, og verden drejede rundt om hendes far købmanden i den hvide kittel.Hvis der kom nogen ind i butikken som hun ikke kendte, spurgte hun straks sin far, hvem det var, for han kendte alle.
På visse tidspunkter af dagen gik snakken. Når bønderne kom ind efter deres middagssøvn, når karlene var færdige med  deres arbejde.Så blev der fortalt  historier. Måske var det der, det startede.
Ja – sådan begynder min historie, men da livshistorier ikke følger berettermodellen,har de en tendens til at blive lidt kedelige i det lange løb.
Så lad mig nøjes med at fortælle nogle enkelte historier om vejen fra købmandsbutikken, til i dag hvor jeg har åbnet min egen “butik” – lige som min far – om end i en noget anden branche.

Hvordan det gik til at teatret blev min levevej?

1.
Lena do ska’ lawe kunster.
Jeg var 7- 8 år gammel, jeg legede med tre søskende der boede på en gård oppe i byen Inger Merete, Preben og Henrik. Vi legede i den kolde stue og de sagde til mig “Lena do ska’ lawe kunster”. Jeg hoppede op på spisebordet, hvad jeg lavede har jeg ingen anelse om, men jeg husker at de trimlede om på gulvet af grin. Fornemmelsen af at gøre noget, der får nogen til at grine er frydefuld.

2.
Min rollemodel.
Overfor købmandsbutikken boede Jørgen og Karen, et gammelt ægtepar. De havde en ko og nogle høns og Jørgen var dertil grisehandler og ringer og graver. Han ville gerne ha’ en øl, men han ville hellere ha’ to, som min far sagde. Jørgen døde mens jeg endnu var barn og Karen boede der alene indtil det år hvor jeg blev student, da kom hun på alderdomshjem.
Karens hus blev købt af et ungt par, han læste arkæologi og hun dramaturgi – det var de første mennesker af “den slags” der flyttede til Gosmer.
Mette gik i lyserøde fløjlsbukser og var smart på den rigtige måde. Det er sådan en jeg vil være, tænkte jeg – og det blev jeg. Da jeg var færdig med at læse på dramaturgi begyndte jeg at ernære mig ved at arbejde med teater.

3.
At ha’ publikum i sin hule hånd.
Mens jeg læste spillede jeg med i mange teaterforestillinger. Blandt andet en 1950’er forestilling hvor jeg spillede en dreng på 16.
I den forestilling oplevede jeg det berusende, momentvis at ha’ publikum i min hule hånd. Jeg kunne vippe med et øjenbryn, gøre små små ting og de ville dø af grin. Det var en fantastisk oplevelse, og af alle de ting som dramaturgistudiet kunne føre til, valgte jeg at blive skuespiller.

Hvad så med historiefortællingen – hvor kommer den fra?

4.
Fredag aften i butikken.
F
redag aften havde butikken åben til kl. 8 og der var fyldt med mennesker. Karlene fra gårdene “hang ud”, drak sodavand og røg cigaretter, Ove Troldbjerg købte en dåse store bayerske pølser og varmede dem på “besovnen”. Karen og Thor ude fra marken kom og købte ind til hele ugen og blev hængende længe efter at handlen var afsluttet. Der blev snakket og grinet, der blev fortalt historier, historier om held og uheld om folk de kendte som måske havde dummet sig. Jeg husker ikke historierne, kun stemningen. Den var god.

5
Varmeudveksling..
I mange år lavede jeg egnsspil ,store egnsspil overalt i by og på land, med hundredvis af medvirkende, med orkestre, heste, gamle biler, ja sågar en fiskekutter i Esbjerg. Det var en dejlig proces at lave teater med en helt masse “almindelige mennesker”. Alle kendte mig og jeg kendte alle, ligesom i butikken. På et tidspunkt i begyndelsen af 1990’erne tænkte jeg :Der må være en nemmere måde at skabe dette varme fællesskab med mig i midten. Første gang jeg hørte om historiefortælling gik det op for mig, at det var det jeg søgte.

6.
Fortællingens magi
Den sidste historie handler ikke om hvorfor jeg kom til at arbejde med historiefortælling, men om hvorfor jeg bliver ved:
Vi havde – i Dacapo Teatret – et job for en statslig styrelse. Personalet var trætte og mismodige og en anelse bitre. Vi havde aftalt at jeg skulle indlede dagen med at fortælle en historie. (og selvfølgelig ikke hvilken som helst historie) Det gjorde jeg og der skete et magisk stemningsskift i salen. Ikke sådan at de pludselig blev i højt humør, men de begyndte at snakke med hinanden på en ny måde, det var tydeligt.
Historien åbnede døre, også dem der var gået i baglås.

 

 

 

Kontakt

Lena Bjørn Story Works
Landevejen 46,8305 Samsø
Tlf: +45 2290 6359
Email mail@lenabjorn.dk
Lena Bjørn kontakt