Storycoaching
Jeg hjælper dig med at gøre din kommunikation mere levende og personlig

Kender du det…?
Du står og holder oplæg for dine medarbejdere om nogle vigtige nye tiltag, som I skal i gang med – suppleret af et power point show med flotte grafer og søjler. Så kigger du ud over forsamlingen af dine ellers rimeligt engagerede medarbejdere og opdager, at der står 00 i øjnene på dem stort set over hele linjen.
Så tænker du måske:
Der må være en anden måde!
Det er der! Du skal fortælle dem en historie!

Jeg kan hjælpe dig med at finde frem til relevante historier,at skære historierne til så de bliver spændstige og lyttervenlige.
Har du et oplæg, du gerne vil gøre mere levende, mere varieret kan jeg hjælpe dig med at lægge nogle små historier ind undervejs
Har du et foredrag du gerne vil ha’ “lettet” og levende gjort, kan jeg hjælpe dig med at skabe mere struktur, og omskabe noget af informationen til historier.

Lars Bonderup  Bjørn

“Jeg havde en historie. Stor, kompliceret og dybest set uoverskuelig, og jeg fik den ide, at den skulle kunne fortælles som en historie, der både var underholdende og lærerig. Jeg henvendte mig til Lena Bjørn Story Works. Det gjorde forskellen.
 Det uoverskuelige blev ikke bare gjort overskueligt – det blev struktureret i en form, som skabte dynamik i samspillet mellem det dramatiske element i historien og de refleksioner, jeg gerne ville formidle.
De detaljer, jeg selv var druknet i, blev sorteret, så det væsentlige kom ud og mine pointer blev understreget. På elegant vis fik jeg, under Lenas vejledning og insisteren på struktur og konsistens ,både skåret historien til, øvet den og fik den underbygget med simple dramatiske virkemidler. Jeg blev stilren!

Og hvordan ved jeg så, at det virkede? I dag kan jeg fortælle historien “Der går de vildeste rygter” så både professionelle og folkelige publikummer sidder tryllebundet til stolen. Det ville aldrig være lykkedes uden Lenas hjælp.
Lars Bonderup Bjørn
Administrerende Direktør