Tipoldefars medalje – fortsat
Som årene gik, fik han gravet så meget af heden op at han efterhånden havde en pæn stor gård. Nogle af naboerne der på egnen var nok blevet misundelige på al den gode jord, for de klagede til myndighederne, de mente ikke at tipoldefar betalte skat af alle sine tønder land. En myndighedsperson kom ud og besigtigede gården og jorderne og spurgte til hvordan han havde erhvervet jorden. Da tipoldefar fortalte, at han selv havde gravet heden op bid for bid, så kom han ikke til at betale mere skat, næh han fik en medalje. Jeg kan endnu høre min mors stemme når hun med slet skjult stolthed sagde “Han fik medalje” Hvorfor fortalte hun mon den historie så mange gange? Ja det står selvfølgelig til fri fortolkning, men jeg er overbevidst om at det var et forsøg på at indprente i sine børn, at hvis man arbejder hårdt og vedholdende – går til fods fra Slesvig til Farre Hede hver sommer – så skal det nok lønne sig i sidste ende