OAO – Offentlige Ansattes Organisationer
Konference om kompetenceudvikling
”Vi afholdt i november en konference om kompetenceudvikling med 150 deltagere. Vi havde to udfordringer: For det første er kompetenceudvikling et komplekst emne og for det andet kom de 150 deltagere fra vidt forskellige arbejdspladser og havde derfor hverken fælles erfaring, hverdag eller referenceramme. Lena Bjørn blev den røde tråd på vores konference, som bandt enderne sammen og udviskede udfordringerne. Lena skrev en historie som tog højde for konferencens tema og samtidig blev det hele meget konkret og med et persongalleri alle kunne genkende. Det betød at vi på konferencen fik en fælles referenceramme og at vi fik konkretiseret det højtflyvende tema, så det kom i øjenhøjde med hverdagen. Afslutningen på Lenas historie ikke givet på forhånd og med stort engagement bidrog deltagerne i løbet af dagen med input til afslutningen på den fiktive historie ud fra egne erfaringer. Lena Bjørn gav vores konference en rød tråd og jeg tror alle – den dag i dag- kan huske historien om Poul, Lise og Bent og kompetenceudviklingen på Mellemstrup Handelsskole”
Cecillie Vyff Konsulent i OAO
Alle mine jobs er forskellige – men nogle er mere forskellige end andre !
Jeg havde fået til opgave af OAO – Offentlige Ansattes Organisationer at være ”den røde tråd” på deres konference om Kompetenceudvikling. Samtidig var min opgave at gøre kompetenceudvikling konkret og nærværende. Jeg brugte min dramatikerkompetence og skrev en historie om MED-Udvalget på ”Mellemstrup Handelsskole” – om hvordan de forskellige faggrupper stillede sig til kompetenceudvikling. Der var en del problemer – kan jeg røbe. Historien blev læst op i starten af konferencen og dagen igennem kunne deltagerne så komme hen til mig med bud på, hvordan de kunne komme videre på ”Mellemstrup Handelsskole”
Det var en anderledes , men sjov og spændende proces.