Da kokken nøs i emirens suppe.
En historie om,hvilke historier der nemmest bliver husket.
I Kabul var der engang en mand ved navn Akbar som arbejdede som kok ved Emirens hof. Emiren – Abdur Rahman – elskede god mad og han elskede at se folk ved sit middagsbord. Akbar var en god kok, særlig god var han til at lave suppe.
En dag havde Akbar lavet en ærtesuppe – liflig krydret- grøn som jade – af sæsonens første ærter. Der var mange gæster og af høj rang på denne dag. Ind kom Akbar med ærtesuppen en stor skålfuld som han satte foran sin “royal master” Emirens ansigt lyste op i et smil: Ærtesuppe – vidunderligt!! Men i næste øjeblik skete der noget forfærdeligt: Kokken nøs ned i emirens suppe. Emiren blev rasende, han rejste sig og hældte ærtesuppen ned over Abars hvide kjortel. Forsvinde – ud af mit palads ud af mit kongerige øjeblikkelig.
Akbar kravlede på alle fire ud af spisesalen og løb hjem til sine kone. Fatima min kære jeg er blevet forvist fra Kabul, fordi jeg kom til at nyse i emirens suppe. Jeg tager til min onkel i Puli’Kumri og bliver der indtil uvejret er drevet over. Han gav hende lidt penge så hun kunne klare sig og så drog han af sted.
Historien om hvordan Akbar havde nyst i emirens suppe spredte sig som en løbeild i hele Kabul, og folk lo i det skjulte.
Tiden gik .Et år – to år -tre år. Da fik Akbar et brev fra sin kone hvor hun bad ham komme hjem, hun havde ikke noget at leve af, og hun var sikker på at alle havde glemt at Akbar engang havde nyst i emirens suppe. Da indså Akbar at han var en kujon at holde sig væk så længe. Herregud hvem ville dog huske på hans uheld, folk havde da rigeligt andet at spekulere på. Han begav sig straks af sted den lange vej tilbage til Kabul. Da han kom til udkanten af byen gjorde han holdt ved en brønd, han drak af det kolde vand og vaskede sit ansigt og sine hænder. Mens han gjorde det hørte han to kvinder snakke sammen:
Lad mig se, hvor gammel er lille Nadir nu, sagde den ene. Hun må være 2½, svarede den anden, for hun blev født lige efter at kokken Akbar nøs i Emirens ærtesuppe