Fortæl en historie om hvor I skal hen!
Som leder i en virksomhed skal du kunne formidle virksomhedens vision og strategi til dine medarbejdere – og ikke bare som punkter i en power point!
Storytelling er et uovertruffet redskab, når det drejer sig om at skabe forståelse , motivation og engagement.
Vejle jobcenter
”Vi har haft en fantastisk succesoplevelse med Lenas kursus i storytelling Hver leder har fået lavet deres egen personlige historie og der er ingen tvivl om,
at det har dannet dem som ledere og vi kan se at medarbejderne får et andet billede af den enkelte leder og det rykker på nogle andre felter end det gjorde før.”
Michael Petterson, Arbejdsmarkedschef< Vejle kommune
I efteråret 2012 lavede jeg et forløb over 4 dage med alle ledere i Jobcenter Vejle Formålet var at inspirere lederne til at bruge fortællinger i deres kommunikation. Jobcentret står overfor en stor forandring, idet Vejle er blevet frikommune, og det betyder at Jobcentret ønsker, og nu har mulighed for, at arbejde anderledes, mere i dialog med deres brugere og kunder
Verdo Top 60
“Lena Bjørn har hjulpet os med vores Top 60 workshop, hvor de 60 øverste ledere beskæftigede sig med Verdos værdier. Hun har trænet og rustet vores 7 øverste direktører til at fortælle en personlig værdihistorie.
Derudover kørte Lena et forløb med alle 60 ledere, hvor de fortalte historier til hinanden om, hvordan værdierne er til stede i deres hverdag.
Lena fik med det samme skabt en god og livlig stemning, hvor alle var aktive.
Det at bruge storytelling var rigtig, rigtig godt. Det gav noget særligt fordi historierne skaber et fælles billede af vores organisation, og jeg tror ikke vi ku’ ha’ kommet det samme sted hen ved at gøre noget andet. Det lykkedes os at udpege en retning og skabe fælles identitet ved at fortælle historier.
Vi er overraskede over den kraft de gode historier har – og hvor meget de “smitter”.
Kommunikations- & marketings chef Elin Møller
Over en måneds tid arbejdede jeg med forsyningvirksomheden Verdo i Randers. Jeg trænede de 7 øverste direktører til at fortælle en personlig værdihistorie. Historierne skulle de fortælle på en Top 60 workshop, hvor der blev arbejdet med virksomhedens værdier. Historierne blev filmet og bruges nu internt i organisationen i arbejdet med at gøre værdierne konkrete og håndgribelige.